Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (1978), Gitte Elisabeth (1981), Chili Marie (2007) og Lotus Elisa (2010) Phoenix Norman (2017)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ko og Ida Marie - samt hunden: Keld ...

Av min arm..

- HverdagenPosted by Gitte Berg 07 Feb, 2018 07:49
De sidste 2-3 uger har familien derhjemme været ramt af sygdom. Årets influenza havde ramt os. Værst var det for ungernes far, der var syg i knapt 14 dage med lungebetændelse. Han var ikke meget værd - så det tog lidt på ressourcerne at stå alene med det hele. Og endnu værre var det, at Chili i sidste torsdags til gymnastik - brækkede armen. Af sted til skadestuen og fik den i gips kl. 24 om natten. Men tøsen var sej og ville i skole dagen efter. Phoenix fik konstateret astmatisk bronkitits og efterfølgende røg han ned med høj feber. Heldigvis har vi fået hjælp fra mormor og morfar til at passe ham. I dag er han af sted. Og vi krydser fingre for, han får en dejlig dag hos Jonna.
Lotus har været den eneste, der faktisk har været forskånet derhjemme. Hun er hårdfør den lille dame! Så hende og jeg har været på nogle gode mor-datter-ture, for at komme lidt ud af huset og få renset krop og sind. I weekenden tog vi til Østervrå og udforskede området og skovene og spiste kager fra bageren i Parken i Østervrå. Det var en hyggelig tur. Grunden til turen lige gik til Østervrå, var at vi på et senere tidspunkt skal på weekend med min svoger og svigerinde. De holder stor fødselsdag - min svoger bliver 40 år og har lejet et sommerhus. Lotus, Phoenix og jeg tog så på tur for at se hvor det lå og fandt det også med det samme. Derefter udforskede vi området. Lotus synes det var spændende og ville gerne have sovet der med det samme. he he.

Nu skal det heller ikke være ren elendighed. Fastelavn er jo lige om hjørnet og så småt startet for ungerne. Lotus ville være en chili-pepper i år og Phoenix ville være en Flagremus. Chili vil også være Flagremus i år - men hende må I vente med at se, til hun skal til et arrangement - Hun har nemlig ikke været så heldig, at komme til noget endnu. Skolen holder først fastelavn i næste uge.

Da jeg ikke har fået opdateret siden her længe, så har jeg heller ikke engang fået vist de billeder vi tog, da vi var på Kulturbroen (ungerne og jeg) for nogle uger siden - før alt det her sygdom rigtig brød ud. Det var også en dejlig, men kold dag i Nørresundby. Men vi fik en på opleveren.
Vi parkerede ved Lidl i Nørresundby og gik så ned til Kulturbroen og over den til Aalborg-siden. Her gik vi en tur på havnen og besøgte de legepladser og loppemarkeder, der nu var derovre. Vi fik gået en 6 km - hvilket var rigtig dejligt. Ungerne var meget betaget af alt det grafiti der var på de tomme bygninger rundt omkring. Noget af det var faktisk også rigtig flot. Turen sluttede med pølsehorn i læ og i solen, der prøvede at varme os op.

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1978