Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (38), Gitte Elisabeth (36), Chili Marie (9) og Lotus Elisa (7) Phoenix Norman (0)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hesten: Jens. Kattene: Kasper, Ida Marie, Scarlett & Kaptajn - samt hundene; Finn og Keld ...

Et lidt skuffende teammøde og græskarmænd!

- HverdagenPosted by Gitte Berg 25 Oct, 2012 20:54
Ungerne fik lov til at tegne deres egne græskarmænd op - og mor her skær dem ud - selvfølgelig! De blev rigtig fine og ungerne synes det var rigtig skægt selv at tegne og rykke indholdet ud af græskarene. Skøn eftermiddag.

I morges mødte jeg ind til teammøde i Aalborg. Der var både kaffe og rundstykker - men hvor var teamet? Vi mødte 2 op - to mere kom dog senere (De havde glemt mødet). Vi er altså 10 på teamet - så synes altså det er dårlig stil. NÅ, men vi fik snakket tingene igennem og fik lavet vagtplan for de næste 3 måneder. Bare skønt! Jul og nytår slap jeg for i år! Spørg lige om jeg er glad. Ja, det kan godt svare sig at troppe op til de teammøder - vi havde jo førstevalg!

John kom tidligere hjem i dag - helt uventet - men rigtig skønt. Vi lavede tidlig aftensmad og hyggede ellers med leg og vilde lege i stuen med ungerne. De skulle desværre tidligt i seng da de har været sent oppe to dage i træk og det desværre har kunne mærkes på Lotus' humør. Håber hun får en god nats søvn i nat og er klar til en god dag i legestuen og weekend efterfølgende.

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1484