Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (38), Gitte Elisabeth (36), Chili Marie (9) og Lotus Elisa (7) Phoenix Norman (0)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hesten: Jens. Kattene: Kasper, Ida Marie, Scarlett & Kaptajn - samt hundene; Finn og Keld ...

Efterårscamping...

# Fest og farverPosted by Gitte Berg 23 Sep, 2012 21:14
Vil gerne takke vores venner og familie for at troppe op til vores camping-fest i fredags. Sikke en masse god mad og god stemning.

Især tak til Mette og Lasse for hjælpen op til festen med klargøring og terrassevarmere og lyskæder samt hjælp med at hente ungerne fredag eftermiddag fra pasning. Jeg skulle jo sove efter endt nattevagt og kom også senere i seng fordi jeg gjorde en kollega en tjeneste. Det gik det hele - takket være vores søde venner.

Folk havde taget så meget god mad med og KAGE - jamen er i gale så meget kage der var. Lagkage, æblekage, skærekage, banankage og tærte! HOLD NU OP det var gode sager!
Ungerne hyggede med Disney Sjov og slikposer (Igen Mette, der havde været en engel og bragt det med - Godt tænkt).

Det var en dejlig aften - lidt kølig - men alligevel god. Håber I hvert fald de hyggede sig lige så meget som vi gjorde.

Mette, Lasse, John og jeg lukkede ballet, som vi plejer og hoppede i hver vores campingvogne og sov en dejlig nats søvn. John blev sendt efter rundstykker, da vi stod op og vi lavede et lækkert morgenbord og sad længe og hyggede over dette. Oprydningen klarede vi i fællesskab derefter. Pragtfuldt!

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1438