Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (38), Gitte Elisabeth (36), Chili Marie (9) og Lotus Elisa (7) Phoenix Norman (0)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hesten: Jens. Kattene: Kasper, Ida Marie, Scarlett & Kaptajn - samt hundene; Finn og Keld ...

Dagene er gået med klargøring...

- HverdagenPosted by Gitte Berg 21 Sep, 2012 00:18
De sidste par dage er gået med forberedelserne til Camping-festen. Det bliver rigtig godt. Campingvognene er allerede kommet og blevet sat på plads i maskinhallen. Der er kommet halmballer op som vægge og Mette var her i dag og satte musikanlægget op derude. Der kommer varme på derude og så kommer der kulørte lamper og diskokugle. Jo jo, der er ladt op til en festlig aften. Der er rigtig mange, der har meldt sig til og vi glæder os til at se hver og en.

Lotus var i dag hos frisøren. Hun fik klippet de lyse triste totter af. Det blev rigtig fint. Hun blev klippet lidt op i nakken som sin søster. Så yndigt.

Det var ellers lidt spøjst i dag. En ny grafisk kunde ringede i dag mens jeg var ude i stalden. Det er nok første gang jeg tager noter i stalden med grisene øffende i baggrunden og et par geder, der blandede sig i samtalen. Der kom da nogle gode grin ud af det i hvert fald. Ha ha.

Mette har lovet at hente ungerne i morgen, så jeg kan få en ekstra times søvn. Jeg skal arbejde en time over i morgen tidlig nemlig. Lovede at hjælpe en kollega, der først kunne møde ind en time senere. Det skal nok gå. I hvert fald skønt at have så skøn en veninde, der bare træder til, når det brænder på. Du er guld værd Mette!

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1435