Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (38), Gitte Elisabeth (36), Chili Marie (9) og Lotus Elisa (7) Phoenix Norman (0)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hesten: Jens. Kattene: Kasper, Ida Marie, Scarlett & Kaptajn - samt hundene; Finn og Keld ...

Dagen i går...

- HverdagenPosted by Gitte Berg 05 Sep, 2012 08:17
Fik udrettet en masse, trods jeg først stod op kl. 14.00. Ned og hente ungerne og så kørte vi til Bilka. Jeg var for smadret om morgenen til at køre indenom Bilka, så valgte i stedet at vente og tage ungerne med. Det var nu også hyggeligt nok og mødte en del kendte ansigter derude. Jeg fik købt to nye termosæt til ungerne og et regnsæt til Chili. John havde tidligt fri men ville lige hente jernbanesvælger hos en kollega og så gik vi ellers i gang med at anlægge vores nye bed. Tror det bliver rigtig fint. Det er meningen at min lille plov skal stå i midten af bedet og så skal det ellers fyldes op med kampsten og andet godt. Tror det bliver rigtig godt. Simpelt og godt!

Hestene blev også lige leget lidt med i går. Det var skønt lige at komme ud og få renset tankerne sammen med dem. De fik deres nye grimer på og ellers gik vi i gang med at rydde op i stalden. Regner med hestene skal ind og stå fast om natten her til weekenden, hvor vi også får fyldt stalden op med (gratis) halm! Det er dælme i orden, at have forbindelserne i orden da!

I dag står den på teammøde halvdelen af dagen og så har vi jo vores første hold gymnastik i aften som trænere. Jeg er godt nok spændt! I aften har jeg et møde med forældrebestyrelsen - jo jo, der er nok at se til.

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1416