Vores blog om vores hverdag

Vores blog om vores hverdag

Familien består af:

John (1978), Gitte Elisabeth (1981), Chili Marie (2007) og Lotus Elisa (2010) Phoenix Norman (2017)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ko og Ida Marie - samt hundene: Finn og Keld ...

Festen fortsætter...

- Lotus ElisaPosted by Gitte Berg 16 Apr, 2018 07:54
Så har vi vist også fået fejret Lotus nok i år. he he. 3 fødselsdage er det blevet til og i weekenden var hele klassen med hjemme. 23 børn. Kun 3 afbud. Det blev en god dag og Lotus havde glædet sig rigtig meget til festen. Vi var så heldige at vi kunne være i Klubhuset i Ørum og vejret var godt. Så kan man ikke forlange mere. Vi valgte at lave Pita til ungerne - dejligt nemt!
Må nok indrømme vi var lidt møre i hovedet lørdag aften. Nu ikke fordi det ikke gik godt - men det er alligevel et stort arbejde med sådan en fødselsdag og så mange børn, at holde øje med. Det summede lidt i hovedet.

Charlotte og Tommy kiggede forbi lørdag aften. Det var hyggeligt at se dem og især Charlotte igen. Charlotte og jeg har jo gået i mødregruppe sammen da vi fik Lotus. De havde også deres skønne dreng med og Lotus og han fik leget og hoppet trampolin ud af det hårde liv. he he.


Søndag stod den på Generalforsamling i ØSF, hvor jeg og Lisa blev valgt som Fitness instruktører - så nu står den på "uddannelse" og "kom-form". Ja, det bliver spændende! Over middag tog vi i sommerhuset i Hou til eftermiddagskaffe hos Birthe og Svend Åge. Så var den weekend også dejlig godt brugt. Skøn weekend, med masser af gode oplevelser og indtryk må man sige!




  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1988

Lotus 8 år

- Lotus ElisaPosted by Gitte Berg 09 Apr, 2018 07:50
Lørdag blev vores lille tussemor 8 år. Hun blev vækket med flag, sang og gaver samt et lækkert morgenbord med alle livretterne.
Lørdagen gik med lidt praktisk og forberedning til den store fødselsdag hun skulle holde i går søndag. Og om aftenen havde Lotus bestemt vi skulle på Mc Donalds i Nørresundby - så det kom vi. Af os fik hun et fedt løbehjul, der kan lave gnister, når hun bremser, playmobil og noget Kinectic Sand. Så hun var bare så glad. Det var ting, hun havde ønsket sig.

Søndag kom hele familien og fejrede Lotus. Hun fik en masse lækkert rideudstyr, Playmobil, cykelsæde til sin dukke og penge så hun kan købe de rullesko, hun gerne vil have. Hun var ikke til at skyde igennem. Vejret var dejligt og vi kunne side ude senere på eftermiddagen og nyde solen, der varmede så dejligt. Børnene legede rundt i haven. Et hit var det især med de to trampoliner.

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1987

Lotus 7 år

- Lotus ElisaPosted by Gitte Berg 11 Apr, 2017 09:13
I kan tro Lotus blev fejret i år med maner! Fredag, på hendes rigtige fødselsdag, startede vi med morgensang, boller og gaver. I skolen delte hun slikkepinde og små hariboposer ud til sin klasse. Da hun kom hjem fra skole smuttede vi til Aalborg i Toys'R'us - efter Lotus' eget ønske! Vi havde aftalt hun selv skulle ud og vælge sin fødselsdagsgave fra os af og så kunne man jo også lige afprøve alle deres trampoliner, nu man lige var derude.


Derefter gik turen til Hjallerup. Lotus ville på Alanya og spise pizza til aftensmad - så det gjorde vi. Det var også første gang lille Phoenix var ude og spise. Så hyggeligt!
Lørdag stod den på den helt store fødselsdagsfest! Lotus' klasse kom til middag og var der hele eftermiddagen. Vi valgte at fejre hendes fødselsdag i Oasen, da de er
i Lotus' klasse og der er en masse at lege med nede i Oasen og masser af plads! Det gik så fint og de fik guffet en masse pizzasnegle og pølsehorn. Chili legede påskeharen og delte påskeæg og slikposer ud, da de fandt hende gemt et sted i Oasen. Det var et hit!

Om aftenen indtog vores familie Oasen og vi fik fejret Lotus atter engang. Det var bare sådan en hyggelig aften. Lotus havde bestemt menuen: Lasagne med "børnesalat" og flutes til. Det var nemt og ligetil! Men smagte jo som altid godt. Lotus blev bare lidt træt, meget hurtigt - og gik kold under bordet inden gæsterne tog hjem lørdag aften. Det var heller ikke noget at sige til - med sådan et program! he he.
Det var så overvældende med alle de fine ting, Lotus fik i fødselsdagsgave. Hun er så glad for alle sine gaver.

  • Comments(0)//www.familien-berg.dk/#post1927
Next »