Familien Berg Foged

Familien Berg Foged

Familien består af:

Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & René
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Erik. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 10 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene: Rikke og Roberta - Huskyen: Keld og alle vores ællinger

Der er ikke sket det vilde, og så alligevel..

- HverdagenPosted by Gitte Berg Fri, August 02, 2019 07:58
Tæller ned til ferien. Går på ferie i dag kl. 14. Og ungerne kommer hjem på søndag. Kan næsten ikke vente.

Vi er også godt i gang med Chilis værelse. Det er det, der har optaget tiden derhjemme. René og mine forældre er på sagen, mens jeg er på arbejde. Jeg glæder mig til at komme hjem og hjælpe nu, hvor jeg har ferie! Jeg er så taknemmelig over de gider at hjælpe og at René vil lave værelset færdigt nu. Det har stået stille alt for længe. Men der var en del, der skulle rettes op på, før vi overhovedet kunne komme videre. Har haft elektriker ude og lave el, isoleringen har været nede og oppe igen for at fæstne det ordentligt. Afdækning manglede mange steder, så regnen stod lige ind og så var der en del overdrevet pudsearbejde, som gjorde det besværligt at komme videre med noget som helst. Det lignede mest af alt en drypstenshule. Nu er det blevet lavet efter alle kunstens regler og NU begynder det sjove. Færdiggørelsen af rummet.
Tænker de bliver færdige med loftet i dag. Og så kan vi få malet i dag eller i morgen. Det bliver bare så godt. Der bliver sørget godt for de hjælpende hænder på Nørvang.
Ellers fik jeg lige "renset" mit hår i går for overskydende gammel hårfarve. René synes det var vældig skægt, som i kan se på billedet. Det blev helt orange og gråt og hvidt oven. Så jeg skyndte mig at farve oveni. Men mit hår har godt af en afrensning en gang i mellem. Det bliver så mættet af hårfarve, at det bliver helt sort i spidserne, når jeg har farvet det i længere tid.

  • Comments(1)//hverdagen.familien-berg.dk/#post2127