Berg og Foged

Berg og Foged

Familien består af:

Frk. Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & Hr. Foged
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Katten: Ida Marie. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 10 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene: Rikke og Roberta - samt huskyen: Keld ...

Surprice fødselsdag...

- HverdagenPosted by Gitte Berg Mon, April 01, 2019 07:51
Sikke en vellykket weekend med surprice fødselsdag. Jeg havde ikke kunne stable det på benene, uden hjælp fra mine forældre og Renés familie!

Dagen startede med morgenmad og kaffe på sengen og en lille fødselsdagssang fra mig. Ungerne var ikke hjemme. Kun Mads, men han sov så godt, så nænnede ikke at vække ham.
Jeg havde byttet weekend med ungernes far, fordi de rigtig gerne ville være med til at fejre René. Ungerne kom ved 9 tiden og så gjorde vi ellers klar til vi skulle hente halm i Sæby hos mine chefer. Et godt dække og vi kunne godt bruge tiden væk fra gården. Min far og Annegrete kom for at hente ungerne til pasning. For jeg havde jo inviteret gemalen på Hjallerup Kro om aftenen for at fejre hans fødselsdag og vores 6 måneders dag. Godt alibi! Phoenix var desværre lidt sløj, så han sov, da mormor og morfar kom. Men så lovede de, at de lige blev der lidt til han vågnede sammen med Mads. De havde så gaverne med fra dem, mig og ungerne. Af min far og Annegrete fik han to sorte skovhøns, af mig to Sussex høner og af ungerne et gavekort på 3 løbeænder. Og mens han havde travlt med at pakke høns ud, lovede jeg at jeg nok skulle pakke mine forældres bil med autostol og deres grej. Her hjalp Mads mig så med at tømme deres bil for mad og sager til fødselsdagen og fik pakket det ind i garagen. Pyh!.

Inden da var vi ellers lidt stresset. Da ungerne kom, nævnte deres far, at han og naboen ville hente nogle maskiner ude foran, som vi havde stillet ud til dem. Men jeg skulle lige have heste-traileren ud, inden de kunne komme til. De har ikke stor lyst til at rende på os nemlig. Så det skulle lige ordnes først. Lyset på bilen havde så været tændt hele natten. DOH! Så den kunne så ikke starte og så var gode råd dyre og jeg blev noget så stresset. Men det lykkedes og vi fik heste-traileren ud og vi kunne komme til Sæby. Da vi kørte rykkede ungerne og mine forældre hele huset rundt og fik gjort klar til gæster til kl. 14. Vi blev dog noget forsinkede fordi det endte med at blive en tand for hyggeligt i Sæby med frokost og rundvisning og en masse snak. Jeg siger jer, at de to mænd, de kunne snakke. Tillsidst måtte jeg lave en dækhistorie med at hans datter og familie var på vej til kaffe, så vi kunne komme hjem. Da vi kom hjem var der flag ved vejen og biler på gårdspladsen og venner og familie stod og tog i mod os.! Det var simpelthen så perfekt!

Desværre har jeg ikke ét eneste billede fra dagen! Men det var virkelig en mindeværdig dag. Fyldt af glæde og overraskelser. Han var så glad og overrasket. Det var simpelthen det hele værd, at se hans ansigt, da vi rullede ind på gårdspladsen og se alt det dem der hjemme havde arrangeret med hjemmelavet kagemand og boller. Bordet var dækket og der var gjort klar til lækker aftensmad senere til alle gæsterne. Det var bare perfekt! Og han havde slet ikke luret hvad vi havde haft gang i.

Søndagen gik med at rydde det sidste op og flytte borde og stole ud i gildesalen. René skule på arbejde og Mads skulle tilbage til Nørresundby. Ungerne og jeg tog en smut til Hjallerup på legepladsen i det gode vejr. Og om aftenen efter aftensmaden tog vi op og fik en is og plantede os i solen ved Møllesøen. Dejlig dag.
Efter isen gik vi lige ud til dyrene og sagde godnat og fik låst alle døre og porte af for natten. Er så mættet af gode og dejlige indtryk fra weekenden. Er så taknemmelig over dem,d er var med på at fejre Renés fødselsdag i lørdags og hjalp og til og på dagen til det blev en vellykket surprice. Og at hans forældre fra Sjælland tog sig tiden til at komme helt herop og hvor var det skønt at bruge en dag sammen med dem. De kom allerede om fredagen og havde booket sig ind på Kroen i Hjallerup, så vi havde travlt med IKKE at handle i Hjallerup om fredagen. Vi kørte i stedet op og handlede snold i Klokkerholm med Mads og hentede pizzaer fra den lokale. Sidder med det største smil på ligenu: Det var bare den dejligste weekend.

Og nåeh, ja forresten ... vi smuttede lige vej af Aalborg Rådhus i formiddags smiley

  • Comments(1)//hverdagen.familien-berg.dk/#post2070