Familien Berg Foged

Familien Berg Foged

Familien består af:

Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & René
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Erik. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 10 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene: Rikke og Roberta - Huskyen: Keld og alle vores ællinger

Turen til Sjælland

- HverdagenPosted by Gitte Berg Mon, March 04, 2019 07:55
Fredag morgen, da René havde fri fra job, drog vi mod Sjælland. René havde desværret kommet til at tage en nat lige op til vi skulle til Sjælland, men planen var han skulle sove i bilen på vejen. Han fik kun lige lukket øjnene et øjeblik - så han var skisme noget sej, da vi først kom i seng ved 22-tiden fredag aften.
Vi havde et kort hold i Vejle for at hente Maj-Britt (hans søster) og så landede vi i Brønshøj ved 1-tiden, hvor vi spiste frokost hos mine nye svigerforældre. Vi fik set hvor Maj-Britt og René havde gået i skole og vejret var bare dejligt om fredagen. Solen skinnede og varmede så dejligt, da vi var ude og gå.
Det var en god og dejlig oplevelse at møde min nye svigerfamilie - og føler de har taget rigtig godt imod mig. De var simpelthen så søde og imødekommende. Senere på eftermiddagen drog René og jeg over til Renés datter og hendes familie i Fredensborg. Og hvor boede de lækkert og skønt i et helt nybygget og kæmpe hus. Dejlige små unger de havde - fuld af krudt og ballade - på den helt rigtige og gode måde. Følte mig straks hjemme og meget velkommen. Her var vi så til lørdag over middag engang. Vi nåede lige at runde "nabo-huset" - Fredensborg Slot og gik en frisk tur i slotshaven. Havde vejret været bedre, havde jeg også taget hundredevis af billeder - men faktisk var der så meget "run" på hele weekenden, at jeg faktisk ikke rigtig havde mobilen fremme. Utroligt nok. Sugede i stedet til mig af gode og positive indtryk.

Lørdag aften var der stor fest og indlogering i Hedehusene. Skøn lille perle festen blev afholdt på. Vi havde forbedredt os lidt og været ude og købe rødvin, glas, chips og lys til en lille forfest og efterfest. Det var bare så hyggeligt og familien kom på kryds og tværs og lige hilste på og nød et glas vin eller en lille øl indtil vi skulle ned og fejre fødselsalren. Det var en skøn og meget festlig aften, tør jeg vidst godt sige. Der manglede ikke noget. Festen sluttede forholdsvis tidligt og så trak vi op på vores værelse sammen med Renés søskende og bedre halvdele. Vi fik planlagt en gokart tur til sommer. Den glæder jeg mig allerede rigtig, rigtig meget til.

Søndag ved 10-tiden fik vi sagt pænt farvel til familien og drog mod Nordjylland. Mads var sød og kørte os hele vejen hjem. Jeg var ikke rigtig i stand til at køre og sov faktisk det meste af vejen hjem. Er sikker på jeg havde fået en "dårlig drue" aftenen forinden smileySådan kan det jo gå. Ved 14-tiden var vi vel hjemme igen og fik pakket ud. Mads blev hos os og mine forældre kom til eftermiddagskaffe. Der var jeg også kommet lidt til livs igen. Mads og jeg fik handlet lidt ind og 18.30 kom mine savnede unger hjem og vi fik hygget lidt alle mand, inden Mads blev kørt til Nørresundby.
Føler mig så rig på oplevelser fra denne weekend. Den har bare været rigtig skøn og er meget taknemmelig over jeg måtte komme med og er en del af så skøn en familie nu. smiley







  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post2055