Berg og Foged

Berg og Foged

Familien består af:

Frk. Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & Hr. Foged
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Erik. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 10 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene: Rikke og Roberta - Huskyen: Keld og alle vores ællinger

Kvalitetstid med ungerne...

- HverdagenPosted by Gitte Berg Tue, February 19, 2019 15:54
Så er min vinterferie snart slut med ungerne. De skal hjem til deres far i aften indtil lørdag formiddag. Men vi har haft nogle dejlige dage, det er helt sikkert. I går mødtes vi med Pernille og Birgitte oppe i Serritslev, hvor der var Hoppeland. Det var et hit. 20 kr for indgang. Gratis popcorn til børnene og gratis kaffe til de voksne. Slushice for sølle 6 kr. Jamen så kan alle jo være med. Det var også bare mega hyggeligt at se Pernille og Birgitte og få sludret lidt. Om eftermiddagen gik vi i haven og fik ryddet lidt op og renset lidt fliser og stillet havemøblerne på plads. En kop kaffe i solen var bare super hyggeligt. Solen varmede så dejligt. Ungerne fik hoppet lidt trampolin og Phoenix 'slog græs'. Det var en god dag.
I dag var vejret ikke just til en tur på skaterbanen, så vi tog i skøjtehallen og hvor var det bare et godt træk. Det er 100 år siden jeg sidst har haft et par skøjter på, men efter et par minutter skøjtede jeg derudaf. Chili var selvfølgelig mega blæret og man skulle tro hun aldrig havde lavet andet. Lotus lærte det også til sidst og drønede derud af. Phoenix var en stor dreng og hyggede med at spise kiks og grine af os andre på glatis.
Efter turen i skøjtehallen tog vi ud i Plantorama for at hente endnu en kampfisk hun til den han, der ingen mage havde derhjemme. Det blev en lyserød Rikke. Fin lille fisk.
Øverst til venstre: Rasmus
Nederst til venstre: Rikke
Øverst til højre: Rainbow
Nederst til højre: Roberta


  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post2052