Familien-Berg

Familien-Berg

Familien består af:

John (1978), Gitte Elisabeth (1981), Chili Marie (2007) og Lotus Elisa (2010) Phoenix Norman (2017)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ko og Ida Marie - samt hunden: Keld ...

Agromek og Julefrokosttid...

- HverdagenPosted by Gitte Berg Tue, December 06, 2016 07:51
I sidste uge var der Agromek i Herning og vi var dernede med jobbet med en fin stand. Jeg var dernede onsdag aften - hvor vi tog ud og spiste efter messen alle mand, der var med dernede. Det var bare hyggeligt - trods det blev noget sent. Jeg var først hjemme i min seng kl. 01.
Torsdag stod den atter engang på Agromek. Jeg fik firmabilen derned og kørte mod Herning kl. 9, efter jeg havde færdiggjort lidt ting til at tage med derned. Jeg var dernede nogle timer inden jeg vendte næsen hjemad. Det var også en lang køretur. 2,5 time hver vej - det træk tænder ud! Men, det var det hele værd. Fed oplevelse - og jeg har vist fået lov at komme med på næste messe, når alt det babyhalløjsa er overstået.

Lørdag var der julefrokost i firmaet i Sæby. Hold nu op en god aften. Trods jeg ikke drak noget holdt vi ud til den bitre ende og havde en god og virkelig sjov aften. Maden var fra Frøken Madsen i Sæby. Det kan virkelig godt anbefales!

Søndag var John dog ikke meget værd og han var noget selvdød hele søndangen. Men det betyder vist bare, at det var en genial julefrokost! he he.

Lotus har forresten også fået buskort - langt om længe. Og hun er bare SÅ stolt af det. Hun kører med bussen hver morgen nu. Snart kan hun også køre med hjem om eftermiddagen.


  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post1873