Familien-Berg

Familien-Berg

Familien består af:

Gitte Elisabeth (1981), Chili Marie (2007) og Lotus Elisa (2010) Phoenix Norman (2017)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ko og Ida Marie - samt hunden: Keld ...

I svømmeland med tøserne...

- HverdagenPosted by Gitte Berg Thu, March 07, 2013 19:50
Tøserne og jeg stod tidligt op og smuttede i Gigantiums svømmehal og var der en time eller to. Det var virkelig lækkert. Vandet var bare så dejligt varmt og ungerne var helt fjollede pga de spillede musik ved siden af vores basin. Efter svømmehallen tog vi på Mc Donalds. Ungerne havde spurgt pænt om vi ikke skulle derind - og mor her var jo ikke svær at lokke. Jeg var dog dygtig og bestilte en kyllingesalat med gulerødder til som snacks! Ja, hvem havde set den komme?!? Ungerne fik deres sædvanelige ynglings-burgere med fritter til, men det er nu altid legetøjet og legelandet, der har størst succes derude. Maden rører de ikke en hel masse.

Vi kørte vej af Borgerservice i Dronninglund - vi skulle ind og have lavet vores pas. Det gik smertefrit og Chili var så stolt over hun fik lov til at skrive sit eget navn som underskrift på sit pas! Store, store pige! Vi blev alle målt og jeg fik taget fingeraftryk! Jo jo, fint skal det være. I morgen er det farmand-Johns tur. Han har fri sammen med Chili i morgen, da der er lukket i Børnehaven. De vil så tage til Brønderslev og få hans pas ordnet og lave en lille far-datter-dag ud af det. Det er dem vel undt. Glæder mig til at høre om deres dag. Lotus vil ned til Jonna, så det skal hun få lov til. Hun bliver dog afleveret senere og bliver så også hentet hjem tidligere. Hun skal også have lidt ud af at far har fri.

Da vi kom hjem kom Tina og vi gik ud til hestene. Tina sprang på ryggen af Henning som om hun aldrig havde gjort andet! Jeg sad bare helt i chok og gloede på de red rundt - og sørme om frøkenen ikke bare satte i trav og efterfølgende i galop?!?! Det gik bare så godt! Jeg er SÅ glad. Kunne ikke have fundet bedre rytter til Henning. Vi har også aftalt hun kommer på søndag og så skal vi på "skovtur" med begge heste! HOLD NU OP, jeg glæder mig!! Og den ride-sommerferie-tur - virker ikke så langt væk mere efter jeg så hende på Henning i dag!

Nu sidder jeg på job og har et føl i oplæring. Så går natten altid lidt hurtigere.

  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post1617