Familien-Berg

Familien-Berg

Familien består af:

John (1978), Gitte Elisabeth (1981), Chili Marie (2007) og Lotus Elisa (2010) Phoenix Norman (2017)
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Klokkerholm, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ko og Ida Marie - samt hunden: Keld ...

Phoenix 1 år

- Phoenix NormanPosted by Gitte Berg Mon, March 19, 2018 07:52
I fredags blev vores lille mand 1 år! JA, 1 år! For pokker hvor er tiden dog gået hurtigt. Synes lige jeg har født ham.
Dagen startede med at fejre Fønne derhjemme med boller og fødselsdagssang og lidt gaver..
Så fik han boller og chokolade kage med til at fejre sin fødselsdag i dagplejen hos Ingrid. Ingrid sendte simpelthen de sødeste billeder af Fønne - der bare råhyggede på sin fødselsdag og fik gaver og endnu mere sang. Han fik en rigtig drenge-bog med store maskiner, der kunne sige høje brum-brum-lyde. Et hit!

Om aftenen tog vi ud og spiste i Sæby, for at fejre bettemanden. Han tog det så flot - selvom det havde været en lang dag med masser af indtryk. Behøver jeg at sige, at han sov fantastisk den nat. he he. Træt bette mand.
Fik lige et pletskud fra aftenen af de tre guldklumper.

Lørdag gik med rengøring og klargør + gymnastik opvisning i hallen. Chili skulle sammen med sit hold, lave opvisning. Og det gjorde hun bare så godt! Vi var meget stolte af hende. Mormor og morfar samt Birthe og Svend Aage kom også og hyggede og så på. Dejlig dag! Jeg fik lavet min traditionelle lagkage, til at have med til det store kaffebord bagefter opvisningen.


Søndag kom hele den pukkelryggede familie til fødselsdag. Lotus havde sammen med sin far bagt chokoladekage og hjulpet med bollerne. Chili og jeg lavede lagkager. Chili lavede en fin lille blå kage til Phoenix. Vi er godt nok ved at være lidt pressede, når vi skal holde fødselsdage for familien - vi bliver jo ikke færre mennesker, kun flere. he he. Men det gik lige. Chili havde også fået lov til at få sin veninde, Bella, med. Det var kun hyggeligt.
Jeg prøvede en ny tyller og fik et lidt skægt resultat ud af det dog. Men meget sjov effekt. Inden i var der jordbær og creme.
Dagen sluttede vi af på det lokale pizzaeri i Klokkerholm.
Behøver jeg at sige, vi er godt brugte i dag? Pyha.. Men sikke en god weekend. Man må sige, at Phoenix blev fejret med manér!





  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post1984

Phoenix 10 mdr.

- Phoenix NormanPosted by Gitte Berg Mon, January 22, 2018 08:02
Så blev knægten 10 måneder. Eller... det er godt nok et par dage siden han havde månedsdag - men først nu, jeg får taget mig sammen til at poste et indlæg om det.

  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post1977

Fønne 5 mdr

- Phoenix NormanPosted by Gitte Berg Mon, August 21, 2017 12:18
I dag var Fønne til sin 5 mdr. undersøgelse og fik sin vaccination. Han tog det som en rigtig mand og skreg i vilden sky over de to små prik og lige bagefter charmerede han den søde kvindelige læge. Sådan! Så var Fønne så god som ny igen.
Vi har en sund og frisk dreng der er helt med motorisk. Der er sket rigtig meget med ham de sidste 3 måneder og med hjælp fra Fys, så er han alderssvarende med andre babyer. Det er bare så dejligt. Nu kan det kun gå fremad. Fønne måler nu 71 cm og vejer 8,5 kg. Store dreng! Vi skal også huske at sige tusind tak til bedste-Birthe for at bringe og køre os hjem igen. Det er dejligt at have nogen, der tænker på en, når nu ens bil er på værksted. Vi har undværet bilen siden i onsdags. Det kan man altså godt mærke nu - især hvor meget man savner den og bruger den til i hverdagen. Det gode ved det hele er - at vores søde mekaniker har skrevet i dag - at han har lavet bilen og han også har synet den! Jamen ved I nu hvad. Det er altså service. Så kan vi godt leve med den har været væk i flere dage, end beregnet.

Her ser i min gode veninde, Heidi, der holder Fønne til Byfesten. I sidste uge hyggede hende og jeg med god rødvin og et spil bordtennis og en masse snak. Bare sådan en dejlig aften! Glæder mig allerede til næste!

I weekenden var vi en tur til Byfest i Klokkerholm og mødte en masse kendte ansigter. Det var bare sådan en god aften. Vi var cyklende derop - netop pga. vi ingen bil havde. Det gik også bare fint og vejret holdte tørt mens vi var deroppe.

Da vi ikke rigtig har kunne komme nogen steder, udnyttede vi situationen og gik løs på projekt ridebane. Vi fik samlet en masse sten og murbrokker op fra marken. Utroligt så mange sten og skidt, der kan gemme sig under jordens overflade. Pigerne havde deres egen lille traktor med vogn og kørte frem og tilbage og læssede sten af. Det var en super god hjælp. Og de sidste brædder, der skulle i jorden hele vejen rundt, kom også i. Nu begynder det at ligne noget og vi er også begyndt at benytte os af banen om aftenen. Det går fint.

I dag siger datoen jo den 21. august. I dag er det 7 år siden vi holdt bryllup i bakkerne. Det er ikke til at forstå.

  • Comments(0)//hverdagen.familien-berg.dk/#post1969
Next »